L Æ N D E S M E R T E R & F Ø L E L S E R
• Skyld, skam & uværdighed
• Frygt & usikkerhed
Lændesmerter kan handle om utryghed omkring dit fundament eller base. Eller om forandringer netop dér. Fx. din bolig, partner, tætte relationer, økonomi, job, din krop eller dit sinds sundhed og velbefindende.
Også et vaklende selvværd eller andre følelser af ikke at være værdig eller kunne leve op til krav og forestillinger, kan opleves og mærkes her.
En lænd i balance handler om alt det i dit liv, som du kan “læne dig tilbage i” og “finde tryghed og ro i - og så skal alt andet nok gå”. Klippen som du kan støtte dig til, når det stormer og tingene udenom dig føles usikre af den ene eller anden grund.
Det handler om en grundlæggende følelse af “Det er okay” og “Jeg er okay”. Hvilke faktorer, som giver dig denne oplevelse, er forskellig fra person til person.
Hvis du føler dig presset og er bange for at miste kontrollen og din sikkerhed, da vil dine lændemuskler spænde op.
Spændinger og smerter i lænden kan også handle om, hvor vidt du er villig til at være fleksibel. Sammen med fleksibiliteten følger nemlig også evnen til at kunne give efter. Frygter du at give efter og falde sammen?
Vi vil alle opleve at blive udfordret på den grundliggende tryghed i og til livet. Særligt når vi står overfor større forandringer eller beslutninger at træffe. Det er sund fornuft for os som mennesker, at mærke suset, når vi våger os ud på nye marker - og flytter vores fundament. Som oftest lander vi i et nyt, og måske endnu stærkere, fundament.
Hvis du oplever længerevarende lændesmerter, eller en følelse af “svigt” - manglende styrke, fleksibilitet eller udholdenhed - i din lænd, kan der være guld at hente ved at grave lidt.
Første skridt på vejen, er at blive bevidst om, at der hér er en besked til dig.
Dernæst at give dig selv - både din fysiske lænd og dine følelser og oplevelser - masser af kærlig omsorg. At omfavne og give plads til det der er. Rigtig meget slipper allerede dér. Når du giver plads til det der ér.
Comments